Kære andelshavere i KOMiT
Jeg er meget glad for, at jeg i dag kan informere jer om, at et enigt ansættelsesudvalg bestående af KOMiTs bestyrelse, medarbejdere og medarbejderrepræsentanten i KOMiT har ansat Lasse Fredslund som ny direktør i KOMiT. Lasse tiltræder den 1. november 2026.
Lasse kommer med en stærk faglig baggrund – senest som Global Technical Presale Lead og Staff Product Manager hos Umbraco – samt stor viden om og erfaring med de frie skoler.
Lasse beskriver selv sin erfaring og profil som bred: »Den inkluderer f.eks. opbygning af hostede infrastrukturløsninger til revisorer, udvikling og drift af ERP-systemer, konsulentarbejde omkring AI og IoT samt arbejde med Open-Source CMS-udvikling i Umbraco og digitale oplevelser.«
Desuden har Lasse en stærk tilknytning til de frie skoler. Han skriver om sig selv: »Tidligere højskoleelev med en læreruddannelse fra Den Frie Lærerskole, nabo til en friskole, far til to fri- og efterskolebørn – heraf en kommende lærervikar – viet i en valgmenighed og husbond til en mangeårig friskolelærer og senere vicefriskoleleder, nu organiststuderende.«
I denne sammenhæng vil jeg som forperson for bestyrelsen også gerne rette en kæmpestor tak til Robert Bladt for hans indsats i perioden som interim direktør. Robert har løftet en meget stor opgave i perioden – både for bestyrelsen, KOMiT og for jer andelshaverne. Robert fortsætter som interim, indtil Lasse tiltræder, og han vil bidrage til en god overdragelse.
På bestyrelsens og ansættelsesudvalgets vegne
Merete Østergaard
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Måske synes du også om disse artikler
28/08/2026
KOMiT Finans er i luften
10/06/2026
Din vej til KOMiT Finans
30/04/2026




