EAN-opkrævning og fakturering gennem NemHandel

EAN-fakturering af skolepenge, støttetimer og andre ydelser.

Kursusbeskrivelse

Kurset hjælper dig i gang med at bruge NemHandel gennem KOMiT, så du kan opkræve kommunetilskud og støttetimer, uden at skulle indberette gennem Virk.dk eller andre lignende programmer.

Forudsætning:

  • Skolen har installeret NemHandel på databasen
  • Skoleår og kursus er opsat
  • Der er modtaget bevillingsskrivelser (så der er noget at arbejde med)
  • Hvis der skal laves momstræk på salg, er momssatser opsat.
  • Du skal være klar til at opkræve næste rate/evt. genindlæse sikkerhedskopi

 

Du arbejder på egne data og der er plads til hjælp undervejs.

  • EAN-fakturering af skolepenge sendt gennem NemHandel
  • Opsætning af kommunekartotek (et eller flere, fordele/ulemper)
  • Opsætning af kursusøkonomi
  • Opsætning af priskatalog
  • Opsætning af elevernes økonomikort og konteringsfaner.
  • Er der allerede påbegyndt opkrævning? – omkonteringer, hvordan?
  • Opkrævning af kommende rate.
  • Send faktura/er til kommuner gennem NemHandel

 

EAN-fakturering af støttetimer og andre ydelser gennem NemHandel.

  • Opsætning af debitorkartotek (et eller flere, fordele/ulemper)
  • Oprette salgskonti i kontoplanen.
  • Oprette ”varer” i varekataloget (svarer til priser i priskatalog)
    • Både m. og u. moms.
  • Dan faktura/fakturaer til en eller flere debitorer.
  • Send faktura/er til debitorerne gennem NemHandel
Form

Kurset afvikles som traditionelt oplæg kombineret med arbejde på egne data.
Der medbringes egen pc med adgang enten til skolens server, hostede kontor eller en kopi af databasen installeret på pc.
Adgang til databasen skal være testet inden kurset, da der ikke vil være tid til installation.

Målgruppe

Du arbejder med elevøkonomi og bogføring på en Efterskole, Højskole eller Fri Fagskole.
Du har kommuner, som skal opkræves for skolepenge og /eller støttetimer.
Du vil gerne spare tid på fakturering og få et bedre overblik.
Du er motiveret for at ændre din måde at arbejde på.

Mål

Du vil selv fremadrettet kunne sætte skoleøkonomi op til, at kunne opkræve EAN-fakturaer på kommuneandele.
Du vil selv fremadrettet kunne fakturere til EAN gennem NemHandel.
Du vil selv kunne rette de elever til der allerede er opkrævet på anden vis.
Når først opsætningen er på plads, vil du kunne spare en del arbejdstid på opkrævning af kommuneandele og støttetimer.
Du vil få et bedre overblik over kommunedebitorer.