Nyt aftalemodul i KOMiT Løn
KOMiTs Aftalemodul i lønprogrammet er på vej, og vi forventer at release inden jul.
• Mulighed for at gemme oplysninger om, at der er indhentet f.eks. børneattest, straffeattest, og andre relevante oplysninger.
• Notifikationer om, at der skal indhentes en ny børneattest efter f.eks. 2 år
• Indlæsning af bilag, f.eks. kontrakter, samtykkeerklæringer osv
• Registrering af, hvad medarbejderne har fået udleveret af enheder, f.eks. mobiltelefon, pc, nøgler o.l.
Aftalemodulet vil blive et tilkøbsmodul i Løn, og det vil blive gratis at anvende de første 6 måneder.
Prisen vil senere blive fastsat i forhold til driftsudgifter og supportbehov.
Vi informerer, når vi er helt klar med modulet.
KOMiTs Finanssystem er godkendt af Erhvervsstyrelsen
Det er med stor glæde, at vi kan dele nyheden om, at KOMiT har fået godkendt vores finanssystem hos Erhvervsstyrelsen den 10. oktober 2024.
Godkendelsen betyder, at alle andelshavere, der benytter KOMiTs finanssystem, dermed lever op til gældende lovgivning jvf. Bogføringsloven.
Udrulning af opdateret finansprogram.
Vi glæder os til at udrulle de nye funktionaliteter til jer andelshavere. Udrulningen vil ske i den kommende perioden, så alt er opdateret senest 1/1-2025. "
Nye funktionaliteter er blandt andet:
- Bankafstemning
- Mapning til den offentlige standardkontoplan
- SAF-T udtræk
- Momsindberetning
- Udtræk til regnskabsbasis
- To faktor login
- Digital opbevaring af bilag (Digiflow)
- Sporbarhed af bilag og posteringer
Vi vil informere løbende om planerne for udrulningen.
https://erhvervsstyrelsen.dk/fortegnelse-over-registrerede-bogfoeringssystemer
Opdatering af lønprogrammet ifbm. OK24
Feriedifferencer
Fra ferieåret 2024/25 beregner lønsystemet automatisk feriedifferencer på de medarbejdere, der har optjent ferien på en beskæftigelsesgrad og har afholdt den på en anden.
Reguleringsfaktor
Der er nu offentliggjort en ny reguleringsfaktor fra Økonomistyrelsen. Den blev på 1,228067.
Lønprogrammet er opdateret med den nye reguleringsfaktor.
Takster og satser
I forhold til resten af overenskomsten, har vi samtidig opdateret satserne på blandt andet kostskoletillæg og grundløn til Børnehaveklasseledere m.v.
Ferietillæg og St. bededagstillæg
Ferietillægget er hævet til 2,02% til alle på ferieaftalen, samtidig er optjening af St. bededagstillægget slået fra. Har man ansatte på ferieaftalen som stadig skal optjene st. bededagstillæg, skal man fjerne fluebenet i ”Ingen St. bededagstillæg”
Regulering af forudlønnede
Har man forudlønnede, som derfor allerede har fået løn for april og skal reguleres, kan man gøre dette vha. funktionen i Diverse > Lønregulering v. ændring af reguleringsfaktor
Vi anbefaler at der laves en stikprøvekontrol på de beregnede tal inden udbetalingen godkendes.
De forudlønnede har samtidig fået St. bededagstillæg og ikke 2,02% i ferietillæg. Der er en forskel på ca. 3 kr. for en lærer på trin 4, som kan reguleres i forbindelse med udbetalingen i maj måned.
KOMiT og Skoleadmin i nyt samarbejde
Vi er glade for at kunne meddele, at vi fra og med den 17. januar 2024 har indgået et partnerskab med Skoleadmin. Samarbejdet giver jer mulighed for at tilkøbe et Skoleadmin-modul via KOMiT, som vil sikre en nem og korrekt håndtering af jeres data og dokumenter, samt ikke mindst at få mulighed for at anvende digital signatur for eksempel i forbindelse med håndteringen af skolekontrakter, statsstøtteskemaer eller samtykkeerklæringer.
Digital signatur med MitID og dokumenthåndtering
Skoleadmin er en alsidig platform, der indsamler og opbevarer underskrevne kontrakter, elev- og statsstøtteskemaer samt samtykkeerklæringer mm. Desuden giver den jer mulighed for at anvende digital signatur ved hjælp af MitID. Med denne løsning får I en komplet oversigt over, hvem der har besvaret, hvem der har modtaget dokumenterne, og hvem der mangler at underskrive dem. Systemet kan endda automatisk udsende påmindelser til elever og forældre, hvis nogen ikke afgiver deres samtykke tilbage eller ikke underskriver inden for tidsfristen.
Med det nye Skoleadmin-modul kan I være sikre på, at jeres data valideres og sendes sikkert frem og tilbage mellem de forskellige parter. Dette samarbejde vil bidrage til en mere effektiv og pålidelig administration af skoledokumenter og data. Læs mere på Skoleadmins hjemmeside.
I første omgang er der ikke udviklet en integration til KOMiTs administrationspakke, men det er en del af aftalen, at der skal udvikles en integration mellem de to programmer, så anvendelsen bliver endnu mere brugervenlig.
Attraktiv pris for andelshavere
Vi har i aftalen med Skoleadmin forhandlet en pris, der ligger lavere end den sædvanlige pris, som Skoleadmin tilbyder løsningen til. Gennem KOMiT kan I købe modulet med eller uden Statsstøtteskema. Bemærk at der også afregnes for forbruget af digitale signaturer.
I af KOMiTs andelshavere, som allerede har en eksisterende aftale med Skoleadmin, vil blive kontaktet af Skoleadmin inden for kort tid, hvor I vil blive tilbudt den fordelagtige KOMiT pris.
Har I lyst til at høre mere eller bestille Skoleadmin-modulet, skal I kontakte Skoleadmin på telefon
(+45) 88 44 10 00 eller skrive til hej@skoleadmin.dk
Optimer din skoles drift med KOMiT Løn
Inden for KOMiTs Administrationsløsninger finder du et bredt udvalg af tilkøbsmoduler, der kan effektivisere dine arbejdsgange og spare dig for unødvendigt dobbeltarbejde. Et af vores mest avancerede tilkøbsmodul er KOMiT Løn. Vi har som andelsselskab en solidarisk prispolitik, hvilket betyder, at vi kan levere et billigere lønprogram sammenlignet med vores konkurrenter inden for skoleverdenen.
Det specialtilpassede lønprogram lever op til de gældende overenskomster for skoler, hvilket blandt andet gør det lettere for dig at oprette en ny lærer. Med lønprogrammet kan du være sikker på, at lønsedlerne opfylder Undervisningsministeriets krav til indholdet på en lønseddel. Lønningerne justeres automatisk ved ændringer i reguleringsfaktorer eller når lærerne stiger et løntrin. Desuden er lønmodulet integreret med KOMiTs Finanssystem, hvilket betyder, at lønposterne kan bogføres, så snart lønnen er afsluttet.
Herudover har programmet funktioner som:
• Automatisk indberetning til Skat.
• Automatisk afsendelse af lønsedler til E-Boks.
• Automatisk indberetning af lønstatistik til Danmarks Statistik.
• Mulighed for indberetning af fraværsstatistik til Danmarks Statistik
• Mulighed for indberetning af forhandlingsstatistik og statistik til Fordelingssekretariatet.
• To løngodkendere – som opfylder revisors krav.
Endelig er modulet cloud-baseret, hvilket gør det nemt og hurtigt for dig at tilgå programmet fra enhver placering og administrere lønnen for skolens medarbejdere.
Ønsker du flere oplysninger om vores lønprogram, kan du læse mere om tilkøbsmodulet ved at besøge vores hjemmeside eller kontakte os på telefon: (+45) 62 61 43 54.
Nye åbningstider i KOMiT hotlinen
Fra den 1. oktober ændrer vi på vores åbningstider i KOMiT hotlinen.
Åbningstiderne bliver:
Mandag & fredag
kl. 09.00 - 12.00.
Tirsdag, onsdag, torsdag
kl. 09.00 - 12.00 og fra 12.30 - 14.00.
Fremover vil vi have åbent alle hverdage på nær uge 29 & 30 samt mellem jul og nytår. Der kan forekomme enkelte lukkedage grundet mødeaktivitet, men de vil blive meldt ud i god tid.
Vi planlægger ligeledes med ekstrabemanding i vores travleste perioder, for eksempel har vi ekstra personale i hotline 5 dage op til lønkørsel, samt i andre travle uger og på enkelte dage.
En vigtig grund til omlægningen er, at vi i arbejdet med at skabe et godt arbejdsmiljø for vores konsulenter, åbner for nye muligheder at organisere os på. Det betyder, at konsulenterne fremover har hotline i en halv dag fremfor nu, hvor de sidder i hotline hele dagen.
Vi håber, at I vil tage godt imod ændringerne - vi vil gøre vores bedste for at tage godt imod jer, så vi kan levere en god og faglig kompetent service.
ViGGOs telefonsupport har åbent mandag - torsdag fra kl. 09.00 - 14.00, fredag er lukket.
Ny aftale om NemHandel Klienten
I juni måned informerede vi om at de skoler, der i dag bruger NemHandel Klienten, ikke længere vil kunne bruge denne løsning efter den 31. oktober 2023. I den forbindelse har vi indgået et samarbejde med Digisense, der sikrer, at alle KOMiTs brugere fra dags dato kan fortsætte med at anvende elektronisk fakturering via KOMiT. Den nye løsning vil fremover indgå som en standardfunktion af hensyn til den nye bogføringslov.
Digisense har udviklet en opdateret klient kaldet NemHandel Klient 4.0, som skal installeres for at kunne bruge programmet. En opdateret version af Klienten blev udgivet den 19. september. Det er vigtigt, at I installerer den nyeste version, da I nu har mulighed for at sende uden certifikat. Klienten kan downloades fra følgende side: www.digisense.dk/nemhandel. Som brugere vil I ikke opleve nogen forskel ved brugen af den nye løsning. Den eneste ændring er, at NemHandel Klienten nu udgives af Digisense.
Den nye løsning er inkluderet som en del af abonnementet for KOMiT Support og udviklingsordning.
Overhold GDPR med den nye oprydningsfunktion i Løn
Siden KOMiTs grundlæggelse i 1985 har vores vedvarende fokus været at udvikle software, der overholder gældende regler og love inden for databeskyttelsesforordningen.
Vores specialtilpassede lønprogram, designet til skoleverdenen og menigheder, er udviklet til at opfylde GDPR-lovgivningens krav om dataopbevaring. Eftersom KOMiTs lønprogram har eksisteret siden 2017, har det været nødvendigt at implementere en oprydningsfunktion. Denne funktion giver mulighed for at slette gamle løndata, så de kun opbevares fra indeværende år plus fem år. Fra 2023 vil det således være muligt at slette data fra 2017, men vær opmærksom på, at data for andre år ikke kan slettes.
Læs om oprydningsfunktionen her.
Har I brug for hjælp til at administrere jeres udlæg?
Hvis din virksomhed bruger Digiflow, og I har mange udlæg eller honorarmodtagere blandt jeres medarbejdere eller kursister, kan I tilkøbe udlægsportalen. Denne portal giver jer mulighed for at oprette forskellige formularer, såsom udlæg, honorar, rejseudlæg og kørsel. Når formularen er udfyldt, vil fakturaerne automatisk blive sendt til Digiflow. Digisense har udarbejdet en video, der viser, hvad udlægsportalen kan.
https://www.youtube.com/watch?v=P4Y870ExmFY
Du kan også se videoen her: https://www.youtube.com/watch?v=P4Y870ExmFY
Prisen for at få adgang til udlægsportalen er et oprettelsesgebyr på 2.500 kr. samt et årligt abonnement på 1.680 kr. (Bilag afregnes pr. stk. og følger Digiflows fakturering). Hvis du har spørgsmål omkring udlægsportalen eller gerne vil bestille den, bedes du kontakte support@komit.nu.
Support vedr. udlægsportal og Digiflow
Hvis din virksomhed bruger Digiflow via KOMiT i samarbejde med Digisense og evt. har tilkøbt udlægsportalen, skal du kontakte KOMiT support, hvis du har brug for hjælp. Hvis du bruger Digiflow og udlægsportalen via en anden udbyder end KOMiT, kan du ikke benytte KOMiT’s support. I dette tilfælde bedes du kontakte din specifikke udbyders supportkanaler for at få den rette hjælp og support.
Elektronisk fakturering til kommuner o.l.
De skoler, som i dag bruger NemHandel-klienten, vil ikke længere være i stand til at benytte denne løsning efter d. 31. oktober 2023.
Vi er i øjeblikket i kontakt med Erhvervsstyrelsen, hvor vi har brug for inputs fra jer, som sender E-fakturaer til kommuner og lignende organisationer via Virk, NemHandel eller andre udbydere. Vi vender tilbage, så snart vi ved, hvad den nye løsning bliver.
Vi håber, I vil udfylde nedenstående spørgeskema, så vi kan blive klogere på jeres nuværende brug af elektroniske fakturering.
Det tager ca. 1 minut at besvare. Sidste frist for at besvare spørgeskemaet er mandag d. 19. juni.
Find spørgeskemaet her: https://forms.office.com/Pages/ResponsePage.aspx?id=6Js2mjkXOEmCQcZ5JtaNlQf6kPMQqMBOsU3yitEFc9VUMFpFUzcwUFpKV001T0I0UURPNjBOSUZYQi4u