KOMiT Brugergruppe workshop

KOMiT har brug for dig og dine inputs!

Kursusbeskrivelse

Vi vil gerne endnu tættere på jer andelshavere i vores udviklingsarbejde, så vi i fællesskab kan få udviklet i den rigtige retning.

Så nu har du chancen for at blive en del af en Brugergruppe, der i tæt samarbejde med KOMiTs medarbejdere skal arbejde med prioriteringerne for vores kommende udviklingsprojekter.

Derfor vil vi gerne invitere til workshop.

På workshoppen skal vi drøfte:

  • Scenarie for KOMiTs udvikling af nye administrative programmer
  • Hvad skal vi udvikle – og hvorfor?
  • Hvilke behov skal løses først?
  • Hvad afgør, at andelstyper bør prioriteres højere end andre?
  • Hvornår bør der investeres i 3-parts integrationer?
  • Hvordan kan vi bedst samarbejde om nye løsninger?

Meld dig til, hvis du:

  • Er interesseret i og brænder for at påvirke KOMiTs fremtidige prioriteringer og udviklingsstrategi
  • Synes det kunne være spændende at komme med ind i maskinrummet på KOMiT
  • Har stor indsigt i de behov, som fremtidens administrative programmer skal løse
  • Synes det er vigtigt, at du som andelshaver tilfører viden, der gavner hele andelsfællesskabet

Det kan du forvente

Du skal være villig til at afsætte tid – i første omgang torsdag den 30/1-2025.

Efterfølgende vil der også, hvis man ønsker det, være mulighed for at deltage i en Udviklingsgruppe, hvor der skal arbejdes med programmets funktionaliteter.

Du får en god oplevelse sammen med andre spændende og dedikerede andelshavere og medarbejdere fra KOMiT. Heriblandt både udviklere, konsulenter og ledelsen.

Vi slutter workshoppen med en lækker frokost kl. 12.30.

Tilmelding

Der er i 25 pladser i alt, og du skal tilmelde dig senest den 8. januar.  Du vil i samme uge modtage svar på, om du har fået en plads. 

Ved stor interesse forbeholder KOMIT sig retten til at fordele pladserne, så vi får alle typer af andelshavere repræsenteret i brugergruppen. 

Vi ser frem til en spændende dag. 

Vi forbeholder os retten til at aflyse ved for få tilmeldte. 
Vigtigt: Mødet handler ikke om, hvilke funktioner enkelte programmer skal indeholde.